Grundlæggende principper for køretøjets elsystem 

Det er ikke alle, der har styr på forskellene mellem grundbegreberne inden for elektricitet. Men for at kunne afhjælpe fejl i køretøjets elektriske system, er det vigtigt at lære de fysiske grundbegreber at kende og forstå dem. Her forklarer vi, hvad watt, volt og co. er, og fjerner samtidig hobbymekanikerens skræk for at give sig i kast med sin motorcykels elsystem.

Strømmens intensitet og en leders virkning kan man gøre anskuelig, hvis man sammenligner dem med vandflowet i et rør. Vandtrykket for enden af røret afhænger af dets diameter og hældning - jo højere vandkilden er placeret og jo større rørets diameter er, jo større er vandtrykket.  

Ved strømflow svarer rørets diameter til tværsnittet på det tilsluttede elkabel. Jo tykkere og kortere kablet er, jo bedre leder det strømmen, og jo mindre "modstand" yder det strømmen. Jo længere og tyndere kablet er, jo højere er dets "elektriske modstand". Denne modstand afhænger af materiale, tværsnit, længde og temperatur. Modstanden måles i ohm () og har formeltegnet R. Kablet består af metal og leder ikke strømmen helt uden friktion. Ved hjælp af denne friktion opstår der varme. Et for tyndt og korroderet kabel kan altså blive meget varmt, og der kan gå ild i isoleringen (kabelbrand). For at undgå sådanne skader, anvendes der elektriske sikringer. Disse sikringer fungerer som et brudsted på en mekanisk komponent, de afbryder strømkredsløbet, f.eks. ved kortslutning. På den måde undgår du skader på batteriet og på elektriske komponenter eller sågar kabelbrand.

Ud over tilstrækkeligt tykke kabler til den pågældende anvendelse skal du altid sørge for at have korrosions- og snavsfrie kontakter, som klemmer og stik, så overgangsmodstande holdes på et lavt niveau. Terminalklemmer og forgreningssamlere bør så vidt muligt ikke anvendes på køretøjet, da de øger modstanden i ledningen unødigt, og ikke skaber nogen sikker og vibrationsfast forbindelse. Minus-/stelledninger bør kvalitativt være så gode som plusledninger.

Spændingen måles i volt (V) og har formeltegnet U. Spændingen er potentialforskellen mellem minus- og pluspol: i vores vandsammenligning er dette forskellen mellem en fuld og en tom vandbeholder på et niveau, som man forbinder med et rør. Vandet flyder kun, så længe påfyldningsniveauet i begge beholdere er i balance. Denne tilstand svarer til et tomt batteri. For at vandet kan fortsætte med at flyde, skal det cirkuleres, hos batteriet er det enten en lader eller en strømgenerator, køretøjets såkaldte "dynamo", der varetager "pumpningen". Dette skaber spænding ved hjælp af rotationsbevægelsen i en elektrisk spole i et magnetfelt.

En anden vigtig størrelse i strømkredsløbet er strømstyrken. Den måles i ampere (A) og har formeltegnet I. Strømstyrken angiver, hvor mange elektroner pr. bestemt tid, der bevæger sig igennem et ledningstværsnit/en modstand (strømkablet). I vores sammenligning med vand svarer strømstyrken til den vandmængde, der afhængigt af rørdiameteren og hældningen flyder igennem vandrøret inden for en bestemt tid.

Fejl på MC'ens elsystem skyldes oftest defekte, fastklemte kabler med beskadiget isolering eller dårlige, evt. også våde stikforbindelser. Dette medfører igen og igen kortslutninger eller krybestrøm. En krybestrøm (kortslutningens "lillebror") opstår, når fugt eller korrosion et eller andet sted i en strømkreds skaber en utilsigtet forbindelse f.eks. på en åben kontakt som den (slukkede) tændingslås. Selvom den er meget svag, tømmer den på sigt batteriet, når køretøjet er slukket. Ved kortslutninger går det meget hurtigere. De gør derfor opmærksom på sig selv ved hjælp af sprungne sikringer. Årsagen til disse fejl finder man bedst med en strømkreds-testenhed. Det opdager og måler jævnstrøm. Med adapterne til mini- og standardfladsikringer kan krybestrøm i strømkredsen registreres, når tændingen er slået fra. Dette gøres ved at trække en sikring ud af sikringsboksen, og sætte den i den tilhørende adapter. Indsæt herefter adapteren i den position, som du fjernede sikringen fra, tænd apparatet og aflæs værdien.

Et multimeter, som kan måle batterispændingen, modstanden i kablerne/en komponent, strømflowet og meget mere, er en god hjælp til at finde fejlkilder og gennemmåle elektriske komponenter. Hos Louis får du sammen med multimeteret en MC-relevant brugsanvisning med eksempler på anvendelse. Det gør fejlsøgningen meget nemmere.

Hvis det kun gælder om at konstatere, om en komponent forsynes med strøm eller tilledningen er afbrudt, hjælper en simpel kontrollampe. Den bør du altid have i dit værktøjssæt. Man klemmer kablet til LED-multifunktionsmåleren på stelforbindelsen (f.eks. en blank motorskrue) eller et minuskabel i køretøjets kabeltræ (f.eks. på batteriets minuspol) og holder testspidsen på plusindgangen til den komponent, der skal kontrolleres (f.eks. tændingslåsens indgangskabel). Hvis lampen forbliver mørk, forsynes komponenten ikke med strøm ved hjælp af den kontrollerede kontakt, og tilledningen må kontrolleres for afbrydelser. Lyser lampen, er strømtilførslen i orden og der er måske noget galt indvendigt i komponenten.

Flere fejlfunktioner opdages f.eks. på baggrund af korroderede kabler, hvis indvendige modstand er så høj, at de ikke længere leder særlig godt og bliver meget varme. Også ældre tændingslåse og kontakter leder heller ikke længere strømmen tilstrækkeligt og medfører derfor svigt. Defekt på generatoren eller bare på dens kabeltilslutning kan standse strømtilførslen til batteriet. Defekte spændingsregulatorer kan medføre overopladning af batteriet. Slidt kontaktkul kan lamme en starter. Læs mere om dette i vores gør det selv-tip Kontrol af elektrisk system og elektronik.