LouisCard - Generelle betingelser

Når man er registreret som indehaver af et LouisCard (sendes straks med posten) kan man benytte sig af alle ydelser, der er en del af vores LouisCard-program. Undtaget herfra er erhvervsmæssige videreforhandlere samt Club-bestillere. Følgende bestemmelser, som indehaveren af et LouisCard erklærer sig indforstået med ved ansøgningen om registrering og udstedelse af et LouisCard og/eller første gang vedkommende bruger sit LouisCard, er gældende:

1. LouisCard-pointsystem

Ved LouisCard-pointene skelnes der som udgangspunkt mellem LouisCard-rabatpoint og LouisCard-samarbejdspartnerpoint. Hver indehaver af et LouisCard får automatisk opsparet de enkelte optjente LouisCard-point på sin kundekonto. Det er dog en absolut nødvendighed, at kunden har vist sit LouisCard til kassepersonalet før kasseproceduren ved køb i en af vores filialer, for efter kasseproceduren er kreditering af point ikke længere mulig. Ved køb pr. telefon, fax, post eller i vores webshop skal kundenummeret altid oplyses ved bestilling, for at LouisCard-point kan krediteres. De pågældende LouisCard-point krediteres derefter automatisk kundekontoen.

2. LouisCard-rabatpoint

For hver hele euro, der købes for i en af vores filialer eller vores postordre/på nettet får indehaveren af et LouisCard krediteret 2 rabatpoint på sin kundekonto. Et rabatpoint har en værdi af 0,01 euro.

3. LouisCard Premium Guld

Opnår indehaveren af et LouisCard i løbet af en afregningsperiode en pointstatus på mindst 3.500 rabatpoint, får han i starten af den efterfølgende afregningsperiode fuld adgang til ydelserne med et LouisCard Premium Guld; bl.a. øges krediteringen af point derved til 4 rabatpoint for hver hele euro af et køb.

Leverancer til LouisCard Premium Guld-kunder sker til en nedsat forsendelseudgift på 2,50 euro/bestilling¹.

Disse og alle andre ydelser, der er forbundet med et LouisCard Premium Guld, kan ses i detaljer i vores webshop. Tilsendelsen af et LouisCard Premium Guld sker som regel sammen med fremsendelsen af kontoudtoget for den udløbne afregningsperiode.

¹i Tyskland

4. LouisCard-samarbejdspartnerpoint

Firmaer, der samarbejder omkring vores LouisCard, kan som fordel tildele indehaveren af et LouisCard samarbejdspartnerpoint, når vedkommende benytter sig af deres ydelser. Samarbejderpointene krediteres på LouisCard-indehaverens pointkonto og har den samme værdi som LouisCard-rabatpoint (1 point=0,01 EUR). Samarbejdspartnerpoint, der er opsparet i løbet af en afregningsperiode, inddrages ikke i beregningen af min.-pointantallet til udstedelse af et LouisCard Premium Gold.

5. Afregningsperiode, LouisCard-pointafregning

Varigheden af en afregningsperiode udgør 6 måneder og starter første gang ved udstedelsen af et LouisCard. Efter opnåelsen af en pointstatus på 750 point i løbet af en afregningsperiode informerer vi altid kunden om vedkommendes aktuelle pointstatus ved udgangen af afregningsperioden med et overskueligt kontoudtog. De afregnede point er dog også dokumenteret som tilgodehavende; vi trækker automatisk dette tilgodehavende fra, næste gang kunden foretager et køb. Samtidig nulstilles pointstatussen på kundekontoen derved og kan i den nye afregningsperiode igen opspare point først og fremmest fra køb. Udbetaling af det tilgodehavende, der dokumenteres ved hjælp af kontoudtoget i forbindelse med afregningen, er ikke mulig. Indvindinger mod korrektheden eller fuldstændigheden af pointstatussen skal gøres gældende over for os skriftligt senest en måned efter modtagelsen af kontoudtoget. Indsigelser kræver fremlæggelse af originale tilhørende kasseboner/fakturaer.

6. Sletning af euro-tilgodehavende

LouisCard-kunder har 6 hele måneder til at indløse det dokumenterede LouisCard-tilgodehavende i euro fra datoen for det pågældende kontoudtog. En tilhørende kommentar om indløsningsperioden findes på kontoudtoget. Indløsning sker ved automatisk modregning i tilgodehavendet ved et eller flere køb fra kundens side. Hvis der i denne gyldighedsperiode ingen indløsning sker, slettes euro-tilgodehavendet automatisk.

Hvis vi kender kortindehaverens e-mailadresse, får vedkommende ca. 4 uger før udløb af indløsningsperioden en påmindelse på e-mail om den resterende tid til indløsning af tilgodehavendet.

7. Min.-pointstatus

Ved en pointafregning (pkt. 5) kræves der en pointstatus på mindst 750 LouisCard-point. Hvis LouisCard-indehaveren i løbet af en afregningsperiode på 6 måneder ikke opnår 750 LouisCard-point, afregnes kundekontoen ikke og der følger ingen meddelelse til kunden. De point, der indtil videre er opsparet, bliver stående, indtil LouisCard-indehaveren mindst har opsparet 750 point og kundekontoen kan afregnes ved næste afregningstidspunkt. Efter en afsluttet afregning kan kundekontoen altid fyldes med point igen i den nye afregningsperiode primært fra køb.

8. LouisCards samarbejdspartnere

Det er målet med vores LouisCard at tilbyde indehaveren en så høj merværdi, dvs. fordele, som muligt ud over ydelserne fra vores virksomhed. Derfor samarbejder vi også med effektive virksomheder, hvis ydelser vi informerer om i detaljer i vores katalog/onlineshop. Såfremt ydelsen af de fordele, der tilbydes indehaveren af et LouisCard af vores samarbejdspartnere, efter vores kontrol gør det nødvendigt for os at videregive navn og adresse på LouisCard-indehaveren til den enkelte samarbejdspartner, erklærer LouisCard-indehaveren sig med ansøgningen om registrering og udstedelse af sit LouisCard og/eller første gangs anvendelse af samme indforstået med dette. Disse oplysninger må dog kun anvendes af vores samarbejdspartnere i forbindelse med den pågældende tilbudte fordel til indehaveren af et LouisCard og kun i forbindelse med et LouisCard; vi sørger for at forpligte vores samarbejdspartnere på samme måde. Samtlige ydelser fra LouisCard-samarbejdspartnere er frivillige ydelser fra vores side, som der ikke kan rejses retskrav over for. Hvis disse ydelser er knyttet til særlige betingelser eller hvis der gælder begrænsninger, vil vi informere kunderne om det i det nødvendige omfang.

9. Annullering af point

Hvis LouisCard-indehaveren annullerer sit køb, f.eks. ved returnering, tilbagetrædelse, kontrakthævelse, anfægtelse etc. og hvis LouisCard-indehaverens kundekonto allerede er blevet krediteret de respektive LouisCard-point for dette køb, har vi ret til at annullere disse point; det samme gælder ved posteringsfejl fra vores side eller misbrug af et LouisCard.

10. Spærring af et LouisCard

Hvis der foreligger en vigtig grund, f.eks. misbrug af et LouisCard, kan vi til enhver tid forlange udlevering af et LouisCard og har også ret til at spærre det.

11. Ændringer i LouisCard-betingelser

Ændringer af eller supplerende oplysninger til disse LouisCard-betingelser vil vil gøre indehaveren af et LouisCard opmærksom på skriftligt. De betragtes som godkendt, når LouisCard-indehaveren ikke gør indsigelser eller efter den pågældende meddelelse fortsætter med at anvende sit LouisCard. LouisCard-indehaveren skal sende sin indsigelse til os senest en måned efter bekendtgørelsen af ændringen/supplementet; samtidig udløber gyldigheden af vedkommendes LouisCard. Vi vil gøre LouisCard-indehaveren særligt opmærksom på ovennævnte følger ved bekendtgørelse om ændringer af eller supplementer til disse LouisCard-betingelser. Desuden forbeholder vi os ret til at indstille eller ændre alle ydelser forbundet med et LouisCard, især LouisCard-pointsystemet, under overholdelse af en passende frist. Hvis der foreligger vigtige årsager (f.eks. lovændringer) også uden overholdelse af en sådan frist.

12. Beskyttelse af personlige oplysninger

Vi gemmer oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre og afregne alle LouisCard-ydelser. Alle personlige oplysninger bliver selvfølgelig behandlet fortroligt. Vi behandler dine kundeoplysninger i forbindelse med udførelsen af LouisCard-kundeprogrammet. Det gælder dine frivillige, personlige meddelelser (art. 6, stk. 1f i GDPR), de nødvendige kontaktoplysninger i forbindelse med deltagelsen (oplysninger, der er markeret som obligatoriske felter*) samt valgfrie oplysninger i LouisCard-ansøgningen (art. 6, stk. 1a i GDPR). Du har ret til at gøre indsigelse mod udnyttelse af dine oplysninger med henblik på markedsføring eller markeds- og meningsundersøgelser uden angivelse af årsag.

Gældende pr. 10/2019