Værd at vide om bremsesadler 

Skivebremser er i dag det helt store inden for bremseteknik. Selvfølgelig, det ved alle. Men ved du også, hvilken type skivebremser, der er monteret på din motorcykel? Der er nemlig store konstruktionsmæssige forskelle, ikke mindst, hvad angår konstruktionen af bremsekalibrene eller bremsesadlerne.

Et grundlæggende problem ved konstruktionen af skivebremser er nødvendigheden af at skivens tages lige kraftigt ind i sadlen fra begge sider. Til dette formål skal skive og belægninger hele tiden tilpasse sig hinanden på ny. Denne fleksibilitet opnår konstruktørerne ved enten at anbringe skiven eller sadlen "flydende", dvs. give mulighed for et spillerum til siden for komponenten (nogle få tiendedele af en millimeter). Man taler så i relation til dette om en flydende kaliberbremse med fast skive eller om en fast kaliberbremse ved flydende anbragte skiver.  

Men: ingen regel uden undtagelser! Især ved relativt ringe belastede baghjulsbremser er kaliber og skive på visse modeller monteret fast.  

Flydende kalibre finder man endnu ofte på små, mindre effektive motorcykler. Faste kalibre er på grund af den større effekt standard på kraftige og tunge maskiner.  

På en eller anden måde skal bremsebelægningen komme hen til skiven. Ved alle moderne bremsesystemer genereres det nødvendige tryk af hydraulik: fra bremsegrebet via en hydraulikledning til bremsestemplet. I princippet er et enkelt bremsestempel nok til dette. Næsten alle moderne forhjuls-skivebremser råder dog over to til seks eller endda otte sådanne trykudløsere. For: flere stempler giver mulighed for større belægninger (eller flere enkelte), altså også bedre trykfordeling og højere bremseydelse.

(Skitse: Tætnings- eller klemmeringen bærer ikke sine to betegnelser for ingenting. For den holder ikke kun bremsevæsken i systemet, den trækker også bremsestemplet tilbage til udgangspositionen, når man slipper bremsen.)

Oprindeligt består den faste kaliber af to halvdele, der er skruet sammen med hinanden. I mellemtiden har trenden bevæget sig hen imod kalibre støbt i ét stykke (monoblok). Målet er at forhindre kaliberen i at sprede sig under bremsning. Det reducerer nemlig både bremseydelsen samt følelsen for trykpunktet og doseringsevnen.

I et par år har producenter i stadig stigende grad monteret tilkoblede bremsekalibre. Idéen stammer fra motorsporten. Fidusen er følgende: afstanden til hjulakslen kan ret nemt ændres ved hjælp af afstandsstykker. Derved kan man tilpasse bremsen til forskellige skivediametre.

Fordi den store andel af bremseydelsen alligevel bortfalder på forhjulet - du ved: den dynamiske akseltrykforskydning - anvendes der på baghjulet relativt simple bremser. Her er ikke kun bremseskiverne væsentligt mindre, men også kalibrene er ofte af den flydende type med et eller to stempler.

I de fleste tilfælde er for- og baghjulsbremse helt adskilte systemer. Nogle få modeller, som f.eks. Moto Guzzi og Honda kombinerer begge bremser til såkaldte integral-bremsesystemer. Alt efter producentens filosofi aktiveres enten den bageste bremse ved hjælp af håndgrebet eller den forreste ved hjælp af fodbremsen.