Korrekt polering af lak 

Skinnende lak ser bare godt ud, for den får køretøjet til at se flottere ud, mere strålende og velplejet ud. Men rent bortset fra optiske fordele, så er det nu også nødvendigt, så metallet under lakoverfladen beskyttes på langt sigt mod korrosion.

Skinnende lak, der er blevet mat, beskytter ikke sikkert mod miljøindvirkninger. Den har "åbne porer" og kombineret med helt små, næsten usynlige skader pga. stenslag på overfladen giver den korrosion fri bane.  

Dette forebygges ved forsegle lakken godt med poleringsvoks efter hver vask. Ser lakken alligevel snavset ud efter nogen tid efter mange hurtige, mindre grundige afvaskninger ("vattotter") eller er køretøjet blevet "mat" at se på efter længere pauser, kan den igen bringes i topform med en god lakpolitur.  

Lakpoliturer har en let slibende effekt og bør derfor kun bruges, hvis lakken ikke længere skinner flot efter vask og behandling med poleringsvoks. Den udjævner ruheder i overfladen, mindre ridser og indvirkninger fra vejrlig fjernes. Anvendes den korrekt, sørger den for en ensartet højglans-lakoverflade, minimerer eller fjerner fine ridser og køretøjet beskyttes igen optimalt, så værdien af køretøjet bevares.  

Men polering af lak kræver omtanke. Gøres det forkert, fås der i stedet for den tiltænkte, ensartede glans, nærmere en ujævn overflade med små stribede og cirkelformede ridser.

Før lakken poleres, skal køretøjets lakerede dele først gøres grundigt rene.

Bruges der politur på snavsede dele, kan der opstå fine nye ridser på hele fladen. Først når lakken er ren og tør, må poleringen påbegyndes. Er overfladen meget snavset (f.eks. hvis køretøjet har været standset i lang tid som det ses i billedet), skal snavset fjernes meget forsigtigt.

Der skal bruges et specielt virkende rensemiddel til køretøjer, som sprøjtes på køretøjet i en afstand på ca. 30 cm. Lad midlet indvirke et par minutter (se også midlets brugsanvisning).

Skyl midlet af med vand efter indvirkningstiden. Rester af snavs, der ikke er blevet løsnet, skal fjernes forsigtigt med en svamp eller midlet skal igen påføres. Jo mindre der gnides under vasken, desto bedre.

Lakpolituren påføres så på den vaskede, tørre, men ru, matte og ødelagte lakoverflade. Brug en blød, ren klud og påfør midlet med cirklende bevægelser.

Ulakeret kunststof og gummidele må ikke behandles. Her efterlader lakpolituren grimme mælkefarvede striber, som ikke nemt kan fjernes. Arbejd ikke i direkte sollys eller på en lak, der er varmet op af solen.

Lad lakpolituren indvirke et par minutter. Derefter kan den fjernes med en ren, tør og blød klud i cirklende bevægelser og let tryk. Ved større flader arbejder man sig frem lidt efter lidt, ca. 50 x 50 cm. Udøv ikke et for højt tryk under poleringen, da polituren kan blive ujævn og i ekstreme tilfælde medføre slibespor eller "forbrændt" lak.

Efter poleringen bør lakken se jævnt glat og skinnende ud. Vattotter glider af, fingerspidserne kan ikke mærke ujævnheder.

For at øge glansen endnu mere og især for at beskytte lakken på bedste vis mod miljøindvirkninger, skal der påføres et lag poleringsvoks.

Sprøjt polerevoksen på og lad det indvirke et par minutter.

Efter fordampningen skal voksen behandles med en ren, tør og blød klud i cirklende bevægelser, så den "masseres" ind i lakken med et let tryk. Resultatet er en perfekt, flot skinnende overflade. Og køretøjet ser igen flot ud til stor glæde for ejeren!