Udskiftning af motorolie 

Motorolie ældes: additiverne og smøreegenskaberne i motorcyklens motorolie aftager med tiden. Snavs samler sig i oliekredsløbet. Så er det tid til olieskift. 

Udskiftning af motorolie
Louis How To Videos

Bemærk: Videoerne er på tysk.


Olieskift på MC

Motorolie hører til benzinmotorens "sliddele". Kilometertal, varmebelastning og kørestil gør, at oliens smørende egenskaber og dens additiver med tiden aftager. Vil man have glæde af sin motor i lang tid, skifter man derfor gerne olien med de intervaller, der er oplyst af producenten i servicehåndbogen.

De 5 dødssynder ved olieskift

  • UNDLAD: At foretage olieskift lige efter kørsel - forbrændingsfare!
  • UNDLAD: Olieskift UDEN filterskift - den nye olie vil hurtigt blive forurenet af det gamle filter.
  • UNDLAD: At hælde olien i afløbet - olie er specialaffald!
  • UNDLAD: At genanvende den gamle tætningsring - olien kan dryppe og ende på dækkene på baghjulene.
  • UNDLAD: At hælde bilolie i MC-motorer!

Olieskift – sådan er det gjort

Trin 1: afdækning af gulvet, udskruning af påfyldningsskruen

Trin 1: afdækning af gulvet, udskruning af påfyldningsskruen

01 – Udskruning af påfyldningsskruen

Kør motorcyklen varm før olieskift (ikke brændende varm). Beskyt garagegulvet med et stort klæde, som er i stand til at opsamle et par stænk. Alt efter, hvilken motorcykel du har, skal aftapningsskruen først gøres fri for spærrende plastikbeklædninger. Og i stedet for at bruge de fine køkkenskåle, bør du anskaffe dig en olieopsamlingsbeholder. For at olien skal kunne løbe ud forneden, skal der kunne komme luft nok ind foroven - skru derfor oliepåfyldningsskruen ud.


Trin 2: aftapning af olie

Trin 2: aftapning af olie

02 – Aftapning af olie

Løsn nu olieaftapningsskruen med en skralde med sekskanttop, og skru den langsomt ud. Brug en klud, når du tager de sidste omdrejninger. Så undgår du at olien, der måske stadigvæk er meget varm, løber ned over dine hænder.  

Udskiftning af oliefilteret hører også med til et komplet olieskift. Der findes to forskellige typer filtre. Den ene type ligner en blikdåse og har selv hus med. De andre filtre ligner en sammenfoldet miniharmonika og består af filterpapir. Disse filtre skal monteres i et hus på motorsiden.


Trin 3, fig. 1: løsning af oliefilter med hus

Trin 3, fig. 1: løsning af oliefilter med hus

03 – Oliefilter med hus udskiftning

Afskruning af dåsefilteret er lettere med en oliefilternøgleadapter til skralden.

Trin 3, fig. 2: smøring af pakning med olie

Trin 3, fig. 2: smøring af pakning med olie 

På det nye dåsefilter sidder der en tætningsring, der før montering skal smøres med et tyndt lag olie.

Trin 3, fig. 3: tilspænding efter MC-producentens oplysninger

Trin 3, fig. 3: tilspænding efter MC-producentens oplysninger

Kontrollér før monteringen af det nye oliefilter, om det er identisk med det oliefilter, der skal udskiftes (højde, diameter, tætningsflade, evt. gevind etc.). Spænd det nye patron-oliefilter iht. angivelserne i din instruktionsbog: her er køretøjsproducentens angivelser afgørende.


Trin 4: oliefilter uden hus

Trin 4: oliefilter uden hus

04 – Oliefilter uden hus udskiftning

De filtre, der ligner en miniharmonika, sidder i et hus, der holdes fast af en central eller flere skruer, placeret ved kanten.  

I næsten alle tilfælde sidder det på forsiden af motoren. Når dækslet er skruet af (bemærk: der kommer restolie ud!), tager man det gamle filter ud (læg mærke til, hvordan det er monteret), rengør huset og læg det nye filter rigtigt på plads.  

Alt efte den enkelte producent sidder der på huset, dækslet eller en evt. centralskrue pakninger og tætningsringe, som du skal udskifte allesammen (læs mere om emnet i gør det selv-tippet Pakninger).

Når du har lukket huset igen og har spændt skruerne med en momentnøgle, skal du fjerne alle oliepletter fra motoren med et rensemiddel. Rengøringen skal tages alvorligt, da der ellers ved varm motor kan udvikle sig ildelugtende gasser og kan opstå yderst genstridige pletter.


Trin 5, fig. 1: stramning af aftapningsskrue

Trin 5, fig. 1: stramning af aftapningsskrue

05 – Påfyldning af olie

Når aftapningsskruen har fået en ny tætningsring og er blevet spændt efter producentens angivelser, kan du hælde den nye olie på.

Trin 5, fig. 2: påfyldning af olie

Trin 5, fig. 2: påfyldning af olie

Den rigtige mængde, viskositet og specifikationerne kan du finde i instruktionsbogen til din motorcykel. Også tætningsringen til påfyldningsskruen skal altid udskiftes - det sparer dig for meget arbejde.  

Bemærk: oliestanden og densiteten bør som afslutning kontrolleres igen efter en kort prøvekørsel af motoren.


Trin 6: montering af en Stahlbus-olieaftapningsventil

Trin 6: montering af en Stahlbus-olieaftapningsventil

06 – Montering af en Stahlbus-olieaftapningsventil

Hvis du vil gøre arbejdet lettere og renere for dig selv næste gang, du skal skifte olie, skal du i stedet for den originale aftapningsskrue montere en Stahlbus-olieaftapningsventil - det vil være en god lejlighed til det nu, og du vil straks have forbedret din MC en smule!

Med en Stahlbus-olieaftapningsventil skal du bare skrue dens beskyttelseshætte af, når du skal skifte olie, og sætte slangetilslutningsstykket på ved hjælp af snaplåsen. Denne fastlåsning får ventilen til at åbne sig, og olien kan aftappes i en beholder.

Når slangetilslutningen løsnes, lukker ventilen automatisk, og du skal bare skrue beskyttelseshætten på igen. Lettere bliver det ikke at klare et olieskift. Du skåner gevindet i motorhuset og skal ikke længere skifte tætningsring. Vores komplette udvalg af Stahlbus-aftapningsventiler finder du på www.louis-moto.dk under "Min bike".


Trin 7: kontrol af oliestand

Trin 7: kontrol af oliestand

07 – Kontrol af oliestand

Når garagen er ryddet op igen, og olien er bortskaffet efter reglerne, er du klar til at komme på vejen igen. Uønskede oliepletter på gulvet kan klares med oliepletfjerner, som f.eks. bremserens.

Før du sætter i gang, skal du for en sikkerheds skyld kontrollere oliestanden igen - især på motorer med oliefiltre, der er monteret i et ekstra hus.

OBS: Bilolier har yderligere smøremidler og er designet til motorer med tørre koblinger. Våde koblinger glider med denne olie.


Lille olieguide

Lille olieguide

Uden olie virker intet: friktionen fra stemplerne, lejefladerne og tandhjulene vil lynhurtigt ødelægge ethvert drev.

Regelmæssig oliestandskontrol er altså livsnødvendig for din MC, præcis som regelmæssigt olieskift. For olien ældes, tilsmudses af metalpartikler og forbrændingsrester og mister lidt efter lidt sin smøreevne.  

Olien skal naturligvis have den viskositet, der er foreskrevet af køretøjets producent, og være en særlig motorcykel-/scooterolie: for MC-motorer drejer væsentligt hurtigere rundt, deres gearkasse skal som regel også smøres af motorolien og (våd)-koblingen ligger også i olien. Respektive additiver sikrer den høje forskydnings-, tryk- og temperaturbestandighed samt slidbeskyttelse. OBS!: bilolier er tilsat smøremidler og er udviklet til motorer med tørkobling. Vådkoblinger vil "smutte" med denne olie.

Der skal den helt rigtige olie til: når det gælder højtemperaturegenskaber, koldstartsbeskyttelse, friktionsreducering og undgåelse af aflejringer er syntetiske olier langt bedre end mineralske olier og derfor særligt velegnede til sportsmaskiner og tunede motorer. Men ikke alle motorer, og især ikke koblinger, tåler disse højeffektive olier. Spørg derfor først dit autoriserede værksted. Ved højt kilometertal bør man først ændre type efter forudgående rengøring og eftersyn.  

Et alternativ kan være en delsyntetisk olie, som de fleste koblinger kan klare uden problemer. Ofte produceres moderne motorolier også i en HC-synteseproces: på den måde opstår der på raffinaderiet på kemisk vis ved såkaldte katalytiske hydrocracking-processer grundolier med tydeligt forbedrede kvalitetsegenskaber, der især når det gælder flydeevne i kulde samt termisk og kemisk belastningsevne er mineralolierne overlegne. Andre fordele er en hurtigere smøring af motoren efter start, en tydeligt forbedret motorrenhed og en øget beskyttelse af motorkomponenterne.  

Til motorcykler, der er bygget før 1970, kan syntetisk olie for øvrigt ikke anbefales. Til oldtimer-maskiner findes der særlige mono- og multigradeolier. Og sidst, men ikke mindst: uanset hvilken olie du vælger, skal du altid køre den varm varsomt. Motoren vil takke dig med et langt liv.

Motorolie-klassifikationer

  • API Amerikansk motorolie-klassifikation (American Petrol Institute)
    har været brugt siden ca. 1941. "S"-klasserne gælder benzinmotorer, "C"-klasserne gælder dieselmotorer. Det andet bogstav angiver også ydelsesstandarden. Fra 1980 gjaldt standarderne S"F", fra 1988 S"G", fra 1993 S"H", fra 1996 S"J", fra 2001 S"L" osv. API CF er standarden for dieselolie til biler. API-klasserne for totaktolie (bogstavet "T") anvendes ikke længere. Gear- og kardanolier er beskrevet i klasserne G4-G5.
  • JASO Japansk motorolie-klassifikation (Japan Automobil Standards Organization)
    JASO T 903 er pt. den vigtigste klassifikation for MC-motorolie i verden. JASO fastlægger på basis af kravene fra API yderligere egenskaber, som bl.a. sikrer perfekt funktion for olien ved koblinger og gear i oliebad. Afhængigt af friktionsforholdene i koblingen sker der en klassificering iht. JASO MA eller JASO MB. En højere friktionsværdi dikteres af JASO MA og aktuelt af JASO MA-2. Olier, der lever op til denne klassifikation, er særligt koblingsvenlige.
  • ACEA Europæisk klassifikation for MC-olie fra bilproducenterne (Association des Constructeurs Européens d'Automobiles)
    Gyldig siden 1996. Klasserne A1-A3 beskriver olie til benzinmotorer og B1-B4 til dieselbiler.
  • Viskositet (SAE - Society of Automotive Engineers)
    Beskriver oliens tyktfyldende egenskaber og det temperaturområde, hvor den kan anvendes. For moderne multigrade-olie gælder følgende: jo mindre tallet med W er ("Winter"), jo bedre flydeevne har olien ved kulde, jo højere tallet bagefter er uden W, jo mere belastbar er smørefilmen ved høje driftstemperaturer.    

Vigtigt vedr. reglerne om brugt olie

Iht. reglerne om brugt olie er det forbudt at oplagre brugt olie, bortskaffe det i den fri natur, smide det ud sammen med det almindelige husholdningsaffald, brænde det eller lede det ud i kloakken.  

Du kan som regel aflevere brugt olie gratis der, hvor du har købt den. Bland aldrig brugt olie med andre væsker. Modtagelsessteder er f.eks.: forhandlere, værksteder, tankstationer, genbrugspladser eller særlige kommunale indsamlingssteder. Du kan også aflevere din brugte olie i alle Louis-filialer.


Vores anbefaling


Louis Teknikcenter

Har du et teknisk spørgsmål om din motorcykel, kan du gerne henvende dig til vores teknikcenter. Medarbejderne har erfaring, mulighed for at se efter samt utallige adresser til hjælp.

Bemærk!

Vores gør-det-selv tips er kun generelle arbejder, som ikke er lige egnede til alle køretøjer eller også enkelte komponenter. De lokale forhold hos dig kan være helt anderledes, derfor påtager vi os ingen garanti for rigtigheden af de oplysninger, der står i vores gør-det-selv tips.

Vi takker for din forståelse.

SearchWishlistUser AccountCartArrow LeftArrow RightArrow Right ThinIcon HomeIcon HomeMenuArrowCaret DownCloseResetVISAmatercardpaypalDHLHermesCheckCheck-additionalStarAdd to Shopping Cartchevron-leftchevron-rightSpinnerHeartSyncGiftchevron-upKlarnaGridListFiltersFileImagePdfWordTextExcelPowerpointArchiveCsvAudioVideoCalendar